Meet the Parents - Little Fockers er en komedie med Ben Stiller, Robert De Niro og Owen Wilson.
Det har taget Greg Focker 10 år, 2 børn og utallige misforståelser at komme ind i varmen hos sin mistroiske svigerfar Jack Byrnes. Og Jack får de værste forudanelser, da Greg kommer i pengenød og må tage et ekstra job for at holde kreditorerne fra døren.
Så da Gregs og hans kone Pams samlede familie – inklusive Pams kærlighedshungrende ekskæreste Kevin (Owen Wilson) — melder deres ankomst til tvillingernes fødselsdag, må Greg forsøge at overbevise sin skeptiske svigerfar om, at han stadig har bukserne på.